Kontakt os på

tlf. ​97 42 32 33

Stomiartikler

Forskellige typer af stomiposer

En-dels og to-dels stomiposer, tømbare og lukkede stomiposer, alt efter hvilken type stomi det er til og hvilke behov og livsstil man har.


Tømbare stomiposer bruges som hovedregel, hvis man har en ileostomi og lukkede stomiposer bruges, hvis man har en kolostomi.

En-dels stomipose, er en stomipose som klæbes direkte på huden. Pladen/klæberen og posen er allerede svejst sammen.

To-dels stomipose, er en stomipose som er adskilt fra den selvklæbende plade. Det betyder, at du ikke behøver at skifte plade, hver gang du skifter stomipose. Stomiposen fastgøres på pladen enten ved at klikke eller klæbe plade og stomipose sammen.

Ileostomi - tømbar stomipose

Ileostomi er når man har en stomi på tyndtarmen; ileum. Afføringen har som regel konsistens som lidt tynd havergrød, og tarmen tømmer sig ca. 6-8 gange dagligt. Derfor anbefales det, at der anvendes en tømbar pose til en ileostomi.


En ileostomi er normalt placeret på højre side af maven.

Der findes et bredt udvalg af stomiposer til en ileostomi uanset kropsform, og uanset om du bruger en-dels eller to-dels system.


En-dels stomipose, er en stomipose som klæbes direkte på huden. Pladen/klæberen og stomiposen er allerede svejst sammen.

To-dels stomipose, er en stomipose som er adskilt fra den selvklæbende plade. Det betyder, at du ikke behøver at skifte plade, hver gang du skifter stomipose. Stomiposen fastgøres på pladen enten ved at klikke eller klæbe plade og stomipose sammen.

Årsager der kan føre til ileostomi

Der findes flere årsager til, at man får ileostomi. Den mest almindelige årsag til ileostomi er colitis ulcerosa, som er en blødende tyktarmsbetændelse.

Typer af ileostomi?​

Ileostomi kan være permanent eller midlertidig.

Ileostomi (permanent)
Ileostomi får man, når tyktarmen er fjernet og tyndtarmen lægges ud på maven som ileostomi.

Loop ileostomi ​

Loop ileostomi er, når en loop af tarmen trækkes frem. Loopen deles og to stomiåbninger opstår, en del der kommer afføring fra og en del, som leder ned til det afkoblede stykke tarm.
Med ileostomi bestemmer du ikke selv, hvornår du skal på toilettet eller, hvornår der skal slippes luft ud. Det lyder ubehageligt, men med de hjælpemidler der findes i dag, vil du være i stand til at leve en næsten normal hverdag med ileostomi.

Kolostomi - lukket stomipose

Kolostomi er når man har en stomi på tyktarmen; colon. Afføringen er formet og kommer i portioner ca. 1-3 gange dagligt. På kolostomi anvendes en lukket pose, som skiftes efter behov.


En kolostomi er normalt placeret på venstre side af maven.

Der findes et bredt udvalg af stomiposer til en kolostomi uanset kropsform, og uanset om du bruger en-dels eller to-dels system.


En-dels stomipose, er en stomipose som klæbes direkte på huden. Pladen/klæberen og stomiposen er allerede svejst sammen.

​To-dels stomipose, er en stomipose som er adskilt fra den selvklæbende plade. Det betyder, at du ikke behøver at skifte plade, hver gang du skifter stomipose. Stomiposen fastgøres på pladen enten ved at klikke eller klæbe plade og stomipose sammen.


Årsager der kan føre til kolostomi:

Der findes forskellige årsager til, at man får kolostomi. Den mest almindelige årsag til kolostomi er kræft, men også forsnævringer, polypper og betændelse i tyktarmen kan være årsag til kolostomi.

Typer af kolostomi?

Kolostomi kan være permanent eller midlertidig.

Kolostomi (permanent)

Kolostomi får man, når en del af tyktarmen (kolon) og/eller endetarmen bliver fjernet. Den resterende tyktarm er ført ud til overfladen af bugvæggen som kolostomi.

Kolostomi (midlertidig)

Kolostomi kan være midlertidig. Hvis en midlertidig kolostomi er skabt, er det normalt, fordi en syg del af tarmen fjernes og derefter tillader heling efter indgrebet.

Loop kolostomi

Loop kolostomi er, når en loop af tarmen trækkes frem. Loopen deles og to stomiåbninger opstår, en del der kommer afføring fra og en del, som leder ned til det afkoblede stykke tarm.


Med kolostomi bestemmer du ikke selv, hvornår du skal på toilettet eller, hvornår der skal slippes luft ud. Det lyder ubehageligt, men med de hjælpemidler der findes i dag, vil du være i stand til, at leve en næsten normal hverdag med kolostomi.

Urostomiposer

En urostomi kommer fra urinvejene og som regel konstrueret ved at koble urinlederne på et stykke tyndtarm, som bliver ført ud gennem bugvæggen til en urostomi. Urinen produceres konstant og vil derfor komme kontinuerligt i urostomiposen. Der anvendes en urostomipose med udløbsventil, hvor det er muligt at koble en urinpose til.

Der findes et bredt udvalg af stomiposer til en urostomi uanset kropsform.

Undertøj til stomiopererede

Stomi undertøj er behageligt at have på og holder posen sikker på plads både dag og nat. Stomi undertøj giver en let støtte, så den ”trækkende” fornemmelse mange føler ved stomiposen reduceres uden, at påvirke hverken stomi eller dens funktion.


Udover det almindelige stomi undertøj som undertrøjer, trusser og boksershorts findes også Waistband Roll’on, som diskret skjuler og holder posen på plads under intimt samvær. Waistband Roll’on kan også anvendes, hvis du ønsker at skjule stomien ved omklædning i prøverum o.lign. Ligeledes kan den også bæres under almindeligt badetøj for en følelse af ekstra sikkerhed.

Se waistband i webshoppen.

HVEM ER VI?

​Kirstine Hardam A/S

CVR: 30551494

KONTAKT OS

​Telefon: 97 42 32 33

E-mail: post@hardam.dk

FIND VEJ

​Måbjerg Skolevej 48

7500 Holstebro